Kikærte-boller med masser af protein

12-16 stk.

  • 25 g gær
  • 3 dl vand
  • 240 g kogte kikærter*
  • 300 g rugmel
  • 300 g durummel
  • 3 gulerødder
  • 3 æggehvider
  • 3 spsk. chiafrø
  • 2 tsk. salt

Riv gulerødder. Blend kikærter med 2 dl. vand. Put gulerod med i blenderen – blend først ved mellem hastighed og til sidst fuld. Opløs gæren i de sidste 2 dl. vand. Rør alle ingredienser sammen til en fugtig, leragtig dej. Ælt i 10 – 15 min. Tilsæt evt. lidt vand om nødvendigt.

Lad dejen hæve tildækket 1 time.

Ælt IKKE dejen (og “bøvl” mindst muligt med den). Skær 12 – 16 boller ud med bagespartel. Form bollerne forsigtigt med våde hænder. Sæt dem på en bageplade (helst ikke mere end 10 pr. plade) og skær en rids i hver. Lad efterhæve min. 30 minutter.

Bag 45 minutter på næstnederste rille i en 200 grader varm ovn. Eller bagestål 10-12 min. med damp og dernæst 10-12 min.

9 stk.

  • 16-17 g gær
  • 2 1/3 dl vand
  • 160 g kogte kikærter
  • 200 g rugmel
  • 200 g durummel
  • 2 gulerødder
  • 2 æggehvider
  • 2 spsk. chiafrø
  • 2 tsk. salt

Sådan koger du kikærte

  • En pakke tørrede kikærter (500g) –
  • Rigeligt iblødsætningsvand
  • 1,5 L vand
  • 1 tsk natron

Læg kikærterne i blød i rigeligt koldt vand natten over eller mens du er på arbejde (8-12 timer).

Hæld iblødsætningsvandet ud og sortér de misfarvede kikærter fra. Læg kikærterne i en stor gryde med 1,5 L friskt vand og 1 tsk natron. Sæt over ved høj varme. Når vandet koger skrues der ned til lav varme, så det simrer.

Kogetiden varierer en del i forhold til iblødsætningstiden og fra pose til pose (det er noget med, hvor gamle de er). Det kan være alt fra 15 til 45 min. Check dem efter 15 min. De er færdige, når de er møre og cremede. Lad dem gerne køle ned i deres kogevæske og opbevar dem i køleskabet i væsken (ligesom med dåsekikærter) eller frys dem ned i portionsstørrelser (uden væske). Frys dem evt. ned i 240 g portionsstørrelser (svarende til en dåse).

H1 – 4½ hf – gulerødder
H3 – 4½ hf – kikærter, æggehvide
H4 – 4½ hf – mel
Fedt – 3 spsk – chiafrø

1 portion = ½ hf H1 og ½ H3, ½ H4 og 1/3 spsk fedt