3 x Bagt kartoffelmos

Bagt kartoffelmos opskriftsbillede

4-6 pers.

Version 1:

  • 1 kg. kartofler
  • 50 g smør
  • ½ dl piskefløde
  • 3 æg
  • 75 g hasselnøddekerner
  • 1½ tsk Groft salt
  • Friskkværnet peber

Kog kartoflerne ca. 20 min., til de er godt møre.
Hæld vandet fra, damp kartoflerne tørre og mos dem med smør og fløde.
Del æggene og pisk æggeblommerne i en ad gangen. Pisk mosen godt igennem. Tilsæt hasselnøddekerner, salt og peber. Smag til.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i kartoffelmosen.

Bagetiden er ca. 35 min. ved 200° – traditionel ovn.

Version 2:

Kalorier i kartofler
  • 1 kg kartofler
  • 50 g smør
  • 3 dl mælk
  • 2 spsk fuldkornssennep
  • 250 g løg
  • 75 g groft hakkede valnødder eller hasselnødder
  • 3 spsk timian
  • 3 æg
  • 8 spsk rasp

Kog kartoflerne ca. 20 min., til de er godt møre.
Løget hakkes og sauteres gyldent i 10 g smør.

Hæld vandet fra kartoflerne og damp dem tørre og mos. Tilsæt med 40 g smør, mælk, sennep, salt og peber. Tilsæt halvdelen af nødderne sammen med løg og den hakkede timian. Æggene deles og blommerne røres i. Æggehviderne piskes luftige og vendes forsigtigt i.

Et ildfast fad smøres med smør og drysses med 6 spsk. rasp. Mosen fordeles i fadet og der laves lidt ‘bølgegang’ med en dejskraber eller ske. 2 spsk rasp blandes med resten af de hakkede nødder. Blandingen drysses over med let hånd.

Bages ved 175°C til kanterne begynder at blive gyldne og sprøde – ca 35 minutter.

Bagt kartoffelmos, der ikke flyder ud – evt. som toppe (Pommes duchesse)

Pommes duchesse - bagt kartoffelmos med æg - Madens Verden

  • 800 g kartofler til mos
  • 200 g pastinak
  • 100 gram smør
  • 2 store spsk. skyr
  • 4 pasteuriserede æggeblommer
  • 75 g hasselnøddekerner – finthakkede og ristede
  • salt og friskkværnet peber
  • Til pensling : 2-4 pasteuriserede æggeblommer

Skræl kartofler og pastinak og skær dem i mindre tern. Kog dem i vand indtil de er helt møre – det tager cirka 20 minutter. Hæld vandet fra og lad kartoflerne dampe af. Det er vigtigt at mosen indeholder så lidt vand som muligt. Mos kartofler og rør smør og skyr i. Rør æggeblommer ud i mosen. Æggeblommerne gør, at kartoffelmosen ikke flyder ud i ovnen. Tilsæt hasselnødderne- Smag mosen til med salt og friskkværnet peber.

Put mosen i et fad. Lav toppe. Pensel med æggeblomme.

Bag i 20-30 min. ved 200 grader.

ELLER

Beklæd en bageplade med et stykke bagepapir, og kom mosen i en sprøjtepose, hvorefter du kan sætte toppe på bagepladen. Eller sæt 16-20 toppe eller kugler med kartoffelmos med en spiseske. Hvis du holder ske og hænder fugtige med vand, klæber kartoffelmosen ikke fast. Et godt trick 🙂 Pensl kartoffeltoppene med pasteuriserede æggeblommer.

Bag nu kartoffelmosen i ovnen ved 210 grader varmluft, hvor de skal bages i cirka 10 minutter så de bliver gyldne.