2 x snackmandler

Saltmandler:

  • 200 gram mandler
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. fint salt

Hæld mandlerne i en glasskål eller en dyb tallerken der kan tåle mikrobølgeovn. Vend mandlerne godt med olie og salt
Sæt mandlerne i mikroovnen i 1½ minut v. høj effekt
Tag mandlerne ud og rør godt.
Sæt mandlerne i mikrobølgeovnen 1 minut igen
Rør rundt.
Sæt mandlerne i mikrobølgeovnen 1 minut igen
Lad mandlerne tørre på køkkenrulle. Prøvesmag en enkelt. Er mandlerne for bløde, så giv dem et minut ekstra.

Sød/salte mandler:

  • 50 g mandler
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 tsk salt

Mandlerne blandes med akaciehonning og salt. De kommes i ovnen i 5-10 minutter ved 200° for at blive lidt sprøde.

Kan også tilberedes i mikroovn som ovenfor, men de bliver ikke lige så gode.