20 rosenkål
4 rødbeder
4 gulerødder
3 spsk koldpresset olivenolie
3 spsk mørk balsamico
havsalt og friskkværnet peber
100 g feta i blok
lidt plukurter
friskrevet citronskal
Skær bunden af rosenkålene og pil de yderste blade af. Skræl rødbederne og gulerødderne og skær dem i store tern. Rør olivenolien med balsamico og krydr godt med salt og peber. Vend grøntsagerne hver for sig i marinaden i en skål.
Læg rodfrugterne i et ovnfast fad. Bag dem ved 200 grader i 10 minutter. Læg rosenkålene med i ovnen. Bag i yderligere 15 min.
Server salaten lun med lidt feta og friske plukurter over. Pynt evt. med lidt friskrevet citronskal.