8 stk.
- 3 dl lunkent vand
- 12 g gær
- 1 spsk sukker
- 1 tsk groft salt
- 80 g fuldkornsdurum
- 35 g blødt smør
- 1 stor tsk. Sambal oelek
- 350 g hvid hvede fuldkornsmel
- Sesamfrø til drys
Smuldr og opløs gæren i det lunkne vand. Bland sukker, salt og fuldkornsdurummelet i. Ælt det bløde smør og Sambal oelek ind i dejen, før du tilsætter hvid hvede fuldkornsmelet ad et par omgange.
Ælt dejen, til den er smidig. Det tager ca. 12 minutter i røremaskinen.
Stil dejen til hævning et lunt sted i 1½ time.
Skrab dejen ud på et let meldrysset bord og ælt dejen kort igennem. Brug ikke mere mel end højest nødvendigt. Dyp hellere hænderne i mel i stedet for at ælte mere mel ind i dejen.
Del dejen i 8 lige store stykker. Stram dejen op ved at trække hjørnerne op til midten af dejen, og derefter trækker du de nye hjørner op. Vend dejen med samlingen nedad og tril dejen til en rund bolle under en hul hånd.
Læg bollen ned i sesamfrø med den glatte side ned mod frøene. Tryk let, så frøene sidder godt fast. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir, med god afstand imellem.
Sæt bollerne til hævning i 45 minutter.
Tænd for ovn med bagestål og bradepande i bunden. Læg et stykke bagepapir henover dejen, derefter fx et skærebræt og så presser du let ned, så bollerne bliver flade og ensartet tykke.
Lad bollerne hæve yderligere 45 minutter.
Hæld ½ dl. vand i bradepanden, sæt bollerne i ovnen og luk straks ovnlågen.
Efter 5 minutters bagetid tømmer du bradepanden. Bag i yderligere 7-10 minutter.
Når de varme boller kommer ud, dækkes de til med et hårdtopvredet viskestykke, så det holder på fugten i bollerne og gør dem bløde.
Burgerboller skal ikke være for mørke, når du bager dem (men skal selvfølgelig være gennembagte), hvis de skal varmes, før du spiser dem.
(4 1/2 time)