2 pers.
- 1 fennikelknold
- 1 porre
- 2 rødløg
- 1 fed hvidløg
- saft af 1 citron
- 1 spsk olie
- 3 tsk tørret timian
- salt og friskkværnet peber
- 300 g fersk laks
- ½ granatæble
–
Rens grønsagerne og snit i små stykker, og hak hvidløget fint. Bland det med olie, citronsaft, timian, salt og peber. Læg det i bunden af et ildfast fad. Sættes i ovnen ved 200° i 15 min.
Laksestykker lægges ovenpå med skindsiden nedad.Sættes i ovnen igen 10-15 min. Ved servering frigøres kernerne fra granatæblet og fordeles ovenpå.
Server med ovnkartofler.