Superfood Mysli

20 portioner

  • 1 dl flydende honning
  • 4 spsk rapsolie, koldpresset
  • 2,5 dl vand
  • 5 dl havregryn
  • 5 dl rugflager
  • 1 dl havreklid
  • 1 dl hørfrø
  • 2 dl solsikkefrø
  • 1 dl hasselnødder
  • 1 dl mandler
  • 1 dl valnødder
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl rosiner
  • 1 dl tørrede tranebær
  • 50 g tørrede kirsebær

Knus hørfrø og hak nødderne. Bland honning, olie og vand og hæld det ud over alle de andre ingredienser fraregnet de tørrede bær og rosiner. Bland det hele godt sammen, og hæld det derefter ud på en bageplade med bagepapir. Rist i ca. 30 minutter i ovnen ved 200°. Vend blandingen et par gange. Tag pladen ud og lad myslien køle af, inden du blander de tørrede bær og rosiner i. Opbevares mørkt i en lufttæt beholder.