Kartoffelsalat m. avokado

2 pers.

  • 4 soltørrede tomater – helst semidried
  • (1 spsk. koncentreret tomat)
  • 1 godt moden avokado
  • ½ kg kogte og afkølede aspargeskartofler eller nye kartofler
  • 1 rødløg
  • Salat efter smag
  • Salt og peber
  • 150 g kyllingetern (kan udelades)

Skær de soltørrede tomater i små tern – hvis de er tørre så bland dem i den koncentrerede tomat og lad det trække, mens du ordner resten. Skær avokadoen over i to halve, fjern stenen, få forsigtigt ”avokado-kødet” til at slippe skallen og skær ”avokado-kødet i tern. Skær kartoflerne i tern, hak rødløget groft og riv salatbladene i små stykker. Bland alle ingredienserne (også de soltørrede tomater) og smag til med salt og peber.