Kreolske koteletter

  • 4 koteletter (ca. 600 g)
  • 2 spsk hvedemel
  • 1/8 tsk cayennepeber
  • ½ tsk paprika
  • ½ tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 25 g smør
  • 2 løg i både (ca. 100 g)
  • 1 lille knust fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt i lange strimler (ca. 150 g)
  • 1 grøn peberfrugt i lange strimler (ca. 150 g)
  • 1 ds. hakkede tomater (ca. 400 g)
  • 1 tsk. engelsk sauce
  • 1 tsk groft salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 dl skyr, creme fraiche e.lign.
  • 1 spsk. hvedemel

Vend koteletterne i en blanding af hvedemel, cayennepeber, paprika, salt og friskkværnet peber. Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og brun koteletterne ca. 2 min. på hver side. Tag dem op og hold dem varme.

Kom løg, hvidløg og de 2 slags peberfrugt i panden og svits i ca. 4 min. Tilsæt hakkede tomater, engelsk sauce, salt og peber og bring saucen i kog. Læg koteletterne i saucen og lad retten koge videre under låg i ca. 5 min. Tag koteletterne op og hold dem varme i et dybt fad. Rør kvark og mel sammen og kom jævningen i saucen. Lad den koge ca. 3 min. under omrøring. Smag til. Hæld grøntsagssaucen over koteletterne og server straks med kartoffelmos.