Laksegratin

4 pers.

  • ca. 400 g laks – kogt eller stegt – evt. rest
  • 600 g kogte kartofler, skåret i tynde skiver
  • 1 løg, finthakket
  • smør til stegning
  • 3 dl mælk
  • 3 æg
  • 1 dl friskhakket dild
  • salt og peber

Tilsæt evt. grøntsager (ikke for “vådt”) + krydderier.

Smelt smør på en pande og steg løgstykkerne ved mediumvarme, indtil de bliver bløde.

Pisk æg, mælk og dild sammen og tilsæt så løg, salt og peber. Skær laksen i mindre dele. Smør et ildfast fad med olie eller smeltet smør og læg laks og kartofler lagvis i fadet. Hæld æggemassen over. Sæt din laksegratin i ovnen ved 200 grader og giv den ca. 40-45 minutter.

Servér gratinen sammen med en grøn salat.