2-3 pers.
3 kyllingefileter
Marinade:
- 2 spsk ketchup
- 4 spsk olivenolie
- 1 spsk honning
- 1 spsk hvidvinseddike
- 2 tsk salt
- 1 tsk tørret løg/løgpulver
- 2 tsk hvidløgspulver
- 1 spsk paprika
- 1 tsk liquid smoke (valgfri)
Barbecuesauce:
- 1/2 dl æbleeddike eller æblecidereddike
- 4 spsk. ketchup
- 3 spsk. brun farin
- 2 tsk. salt
- Lidt peber
- lidt Chiliflager/pulver
Bland alle ingredienserne til marinaden sammen.
Placer kyllingefileterne ovenpå et stykke sølvpapir og nede i et ovnfast fad. Hæld marinaden over kyllingefileterne og fordel marinaden over det hele. Luk sølvpapiret tæt omkring kyllingen og stil den i køleskabet i nogle timer og eventuelt natten over. Hvis du ikke har tid springer du bare videre til næste trin.
Sæt kyllingen i ovnen ved 150° i 15 minutter, skru herefter ned til 110° og lad kyllingen stå i ovnen i 3 timer.
Efter de 3 timer tages kyllingen ud af ovnen og over på et fad hvor du nu kan trække kødet fra hinanden med to gafler. Hæld lidt hjemmelavet barbecuesauce over kyllingen efter den er trukket.