- 300 g grønne bønner
- 5 soltørrede tomater
- 2 fed hvidløg – (hvis du er glad for hvidløg kan du bruge et ekstra)
- 1 bundt persille
- 1 økologisk citron – (du skal kun bruge skallen)
- 3 spsk olivenolie
- Fint salt og friskkværnet peber
- 4 spsk friskrevet parmasan
Vask bønnerne og nip enderne af. Og skær soltørrede tomater i små stykker.
Bring en gryde vand i kog, tilsæt lidt salt og kog bønnerne i ca. 2-3 minutter til de er møre, men stadigt med bid. Hæld dem herefter øjeblikkeligt op i en sigte og over i en skål iskoldt vand. Lad dem være i vandet til de er helt kolde. Læg herefter bønnerne til tørre på et viskestykke.
Vask og tør persillen. Hak den rimeligt fint og put den op i en lille skål. Pil hvidløgsfed og pres dem op i skålen til persillen. Tilsæt reven citronskal og bland det hele sammen.
Varm en pande op med olivenolien. Steg de grønne bønner sammen med soltørrede tomater i et par minutter til bønnerne er gennemvarme og dækket med olie. Krydr undervejs godt med fint salt og friskkværnet peber.
Tag panden af varmen og rør gremolatablandingen ind i de varme bønner så blandingen dækker bønnerne godt. Drys med parmesan.