Hvidløgsbønner

Friske bønner med bacon
  • 200 g bacon i tynde skiver
  • 4 knuste fed hvidløg
  • 750 g friske haricots verts
  • 2 dl finthakket frisk persille
  • ¾ tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Klip baconskiverne i ca. 2½ cm korte stykker og steg dem ved kraftig varme ca. 2 min, eller til de begynder at blive gyldne.

Vend hvidløg og bønner i og steg uden låg i ca. 5 min, eller til bønnerne er møre. Vend persille i og smag til med salt og peber.

Pikante flødekartofler med porre og peberfrugt

  • Ca. 1,2 kg Kartofler
  • 2 Porrer
  • 1 1/2 Peberfrugt
  • 2 fed Hvidløg
  • 200g Pikantost
  • 2 dl Blomkålsmornay
  • 1/4ltr Piskefløde
  • Gratineringsost

Skær kartofler i supertynde skiver, snit porrer fint og skær peberfrugt i tern.

Bland fløde og blomkålssauce med hvidløg, muskat, pikantost, salt og peber. Smør et ildfast fad. Læg skiftevis et lag kartofler, let lag porrer, og hæld fløde-/blomkålsblanding over. Drys undervejs med lidt peberfrugt. Slut af med kartoffel-/blomkålsblanding og drys ost på toppen.

Bag flødekartoflerne i ovnen ved 200° i ca. 1 time.

God sovs til lam

Lækker opskrift på lammesovs til køllen
  • 3 løg (store)
  •  olie til stegning
  •  4 dl fløde
  •  1 dl mælk
  •  1 terning lammebouillon (eller fond)
  •  ca. 1 dl stegesky (eller lidt ekstra bouillon/fond)
  •  2 tsk honning
  •  kulør
  •  salt
  •  peber
  •  revet muskatnød

Skær løget i strimler, og steg det med lidt olie i en gryde ved middelsvag varme, til løgene er blanke. Tilsæt fløde, mælk og lammebouillon samt evt. stegesky, og lad det koge op. Rør honning og kulør i, og smag til med salt, peber og muskatnød. Lad sovsen koge ved middelvarme under omrøring, så den tykner lidt.

Rosenkål og rodfrugter i ovn

20 rosenkål
4 rødbeder
4 gulerødder
3 spsk koldpresset olivenolie
3 spsk mørk balsamico
havsalt og friskkværnet peber
100 g feta i blok
lidt plukurter
friskrevet citronskal

Skær bunden af rosenkålene og pil de yderste blade af. Skræl rødbederne og gulerødderne og skær dem i store tern. Rør olivenolien med balsamico og krydr godt med salt og peber. Vend grøntsagerne hver for sig i marinaden i en skål.

Læg rodfrugterne i et ovnfast fad. Bag dem ved 200 grader i 10 minutter. Læg rosenkålene med i ovnen. Bag i yderligere 15 min.

Server salaten lun med lidt feta og friske plukurter over. Pynt evt. med lidt friskrevet citronskal.

Knuste kartofler med parmesan og timian

Knuste kartofler med parmesan og timian…
  • 12 store kartofler
  • 3 spsk olivenolie
  • 6 spsk revet parmesanost
  • frisk timian (tørret timian kan også bruges)
  • salt

Skrub kartoflerne – de skal ikke skrælles. Kog kartoflerne helt møre, hæld vandet fra og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres kartoflerne flade med bagsiden af en gaffel, et kartoffelmosjern eller lignende – det gør ikke noget, at de falder lidt fra hinanden. Pensl eller spray kartoflerne med olie og drys med friskrevet parmesan, timian og lidt salt.

Bag kartoflerne i ovnen ved 200 grader varmluft i ca 30 minutter, eller til de er gyldne og sprøde på toppen.

Blomkåls-muffins/-“rösti”

12 stk.

1 blomkål
Salt
1 spsk olivenolie
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk oregona
1 dl (med top) parmesan
Salt
Peber
2 æg

Riv blomkål. Tilsæt salt. Giv det 5 minutter i mikroovnen. Lad det afkøle. Put blomkål i et viskestykke og vrid så meget som muligt væde fra. Kom blomkålen i en skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og bland det godt. Pres blandingen ud i 12 muffinsforme. Lad det komme så godt op i siderne, det kan.

Bag i 25 min. ved 200°.

Fryseegnet.

Bacon-løgkompot

Langefillet med bacon- og løgkompot - opskrift - Alletiders Kogebog
  • 100 g bacon
  • 3 store rødløg i både
  • ½ tsk timian
  • 2½ dl æblejuice

Rist bacon. Tilsæt rødløg og timian – lad det stege et minut. Kom æblejuice i og lad kompotten koge ind ca. 8 minutter.

Perfekt til fisk.

Balsamiske grøntsager – rødløg, gulerødder, persillerødder og champignon

  • 2 rødløg
  • 200 g. gulerødder
  • 200 g. persillerødder
  • 200 g. champignon
  • ¼ dl. olivenolie
  • ¼ dl. balsamico eddike
  • ½ tsk. salt
  • Friskkværnet peber

Pil løgene, skræl gulerødder og persillerødder og rens champignon. Skær løgene og champignon i både og gulerødder og persillerødder i stænger. Kom grøntsagerne i et smurt ovnfast fad. Dryp med olivenolie og balsamico eddike, krydr med salt og peber.

Steg grøntsagerne i ovnen i ca. 50 min. ved 175 o.

Tomatbønner

  • 2 finthakkede løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 ds. hakket tomater
  • 1 spsk. konc. tomat
  • krydderiblanding
  • salt & peber
  • lidt sød chilisauce
  • 300 g grønne bønner


Lad løg simre i olivenolie. Tilsæt hvidløg, hakket tomat og konc. tomat. Kog op og smag til med krydderier og salt. Tilsæt bønner.

Det hele småsnurrer i ca. 10 -15 minutter.

Hvidkål med tomat

10 sunde opskrifter med kål i kampen mod kræft - Madens Verden

  • 400 g hvidkål eller spidskål
  • 20 g smør
  • 1 ds hk tomat
  • salt og peber

Skær hvidkål i tynde strimler.
Svits kålen let. Tilsæt hakket tomat. Kog i ca. 20 min. til sæt salt