Pandestegt sej med cremet purløgssauce og grov kartoffelmos

2 pers.

  • 500 g Kartofler
  • 1 stk Citron, økologisk
  • Smør
  • 150 g Grønne bønner
  • 1 Squash
  • 2 stk Hvidløgsfed
  • 200 ml Madlavningsfløde
  • Purløg
  • 4 g Kyllingebouillon
  • 250 g Sejfilet

Bring en mellemstor gryde med saltet vand i kog. Skær kartofler (uskrællet) i 3 cm tern. Riv citronskal, af ½ citron og skær citron i både. Kog kartofler i 10-15 min, eller indtil de nemt kan deles med en kniv. Hæld vand fra, og tilsæt citronskal, en klat smør og et nip salt. Mos groft med en kartoffelmoser eller gaffel. Stil til side med låg på for at holde på varmen.

Skyl grønne bønner under koldt vand i et dørslag. Hak squash groft. Pres hvidløg. Hak purløg fint.

Opvarm en smule olivenolie i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg grønne bønner og squash i 4-5 min, eller indtil møre. Tilsæt hvidløg, krydr med et nip salt og peber, og steg videre i 1 min. Overfør til en skål med låg på, for at holde på varmen.

Bland madlavningsfløde, purløg og kyllingebouillon i en skål.

Opvarm en smule olivenolie i samme stegepande på middelhøj varme. Steg fisk i 2-3 min. Vend forsigtigt, og tilsæt purløgssauce. Steg videre i 3-4 min, eller indtil gennemstegt. Smag til med salt og peber.

Mexicanske fisketacos

2 pers.

  • 2 stk Tomat
  • 1 lille Rødløg
  • 1 stk Jalapeño
  • Koriander
  • 250 g Sejfilet
  • 2 spsk Mel
  • 5 g Mexicansk krydderi (evt. Taco krydderimix Urtekram)
  • ¼ tsk. salt
  • 50 g Salatmayonnaise
  • 4 g Cajunkrydderi (evt. Santa Maria)
  • 150 g Snittet salat (kål, endivie, gulerod)
  • 1 stk Lime, økologisk
  • 8 stk Små tortillabrød

Hak tomat fint. Hak rødløg fint. Snit jalapeño fint. Hak koriander groft. Skær fisk i 2 cm strimler.

Bland hvedemel, Mexicansk krydderi og salt i en dyb tallerken. Vend fisk i panering.

Opvarm en smule olivenolie i en stegepande på middelhøj varme. Steg fisk i 2-3 min på hver side.

Bland mayonnaise, cajunkrydderi og et skvæt vand i en lille skål. Bland tomat, rødløg, et skvæt limesaft og koriander i en skål, og krydr med salt og peber.

Vend snittet salat med et skvæt limesaft og 1 spsk cajunmayo i en stor skål. Varm tortillabrød i 10 sek i mikrobølgeovn eller på en tør pande.

Citronstegt laks med ovnbagte grøntsager

2 pers.

  • 1 stk Rød peberfrugt
  • 1 stk Rødløg
  • 2 stk Tomat
  • 1 tsk. sukker
  • Olivenolie
  • 1 stk Hvidløgsfed
  • Kruspersille
  • Dild
  • 4 g Grøntsagsbouillon
  • 1 stk Citron, økologisk
  • 250 g Laksefilet
  • Smør

Skær peberfrugt i 1 cm strimler. Skær rødløg i 2 cm både. Skær tomat i 2 cm tern. Vend peberfrugt, rødløg, tomat, sukker, en smule olivenolie og et nip salt og peber i et ildfast fad. Bag i ovnen i 10-15 min, eller indtil tomaterne er karamelliseret.

Pres eller hak hvidløg fint. Hak dild og persille groft. Bland vand grøntsagsbouillon, hvidløg, et stort skvæt citronsaft, et nip salt og peber og halvdelen af dild og persille i en lille skål.

Opvarm en smule olivenolie i en stor stegepande på middelhøj varme. Steg laks med skindsiden nedad i 3-4 min. Vend laks. Tilsæt citronbouillon og en klat smør, og steg videre i 3-4 min.

Server med kartoffelbåde og Aioli.

Laksegratin

4 pers.

  • ca. 400 g laks – kogt eller stegt – evt. rest
  • 600 g kogte kartofler, skåret i tynde skiver
  • 1 løg, finthakket
  • smør til stegning
  • 3 dl mælk
  • 3 æg
  • 1 dl friskhakket dild
  • salt og peber

Tilsæt evt. grøntsager (ikke for “vådt”) + krydderier.

Smelt smør på en pande og steg løgstykkerne ved mediumvarme, indtil de bliver bløde.

Pisk æg, mælk og dild sammen og tilsæt så løg, salt og peber. Skær laksen i mindre dele. Smør et ildfast fad med olie eller smeltet smør og læg laks og kartofler lagvis i fadet. Hæld æggemassen over. Sæt din laksegratin i ovnen ved 200 grader og giv den ca. 40-45 minutter.

Servér gratinen sammen med en grøn salat.

Fiskeruller med pesto og rødbeder

4 pers.

  • 450 g Filet af rødspætte
  • 2 spsk. Grøn pesto
  • Salt og peber
  • 1 dl. Vand, fiskebouillon eller hvidvin
  • 6 stk Rødbeder (ca. 600 g)
  • 1 spsk. Balsamicoeddike
  • 1 spsk. Oliven- eller rapsolie
  • Citronsaft af 1 citron
  • Salt og peber

Rødbederne skrælles og skæres i tynde stave, der lægges i et ovnfast fad.

Bland balsamico, olie, citronsaft, salt og peber og vend sammen med rødbederne. Rødbederne tilberedes ved 200° C i ca. 30 min. på næstnederste ovnrille.

Fiskefileterne skylles og gåes efter for ben. De smøres med pesto, krydres med salt og peber og rulles fra halen. Rullerne lægges i et ovnfast fad, og vand, bouillon eller hvidvin hældes ved. Rullerne dampes i ovnen ved 200° C i ca. 20 min. på næstnederste ovnrille.

Fiskeruller med pesto og bagte rødbeder serveres f.eks. med saltbagte kartofler tilberedt i ovn. Ekstra grøntsager serveres til.

Rødspættefiletter fyldt med spinat og flødeost

1 spsk smør

  • 1 spsk hvedemel
  • 2½ dl mælk
  • 1 lille tsk revet muskatnød
  • 1 tsk. salt
  • Peber
  • Evt. jævning
  • 10 cherrytomater i halve
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 150 g champignon
  • 1 porre
  • 200 g rødspættefileter
  • 100g frisk spinat
  • 75 g flødeost (gerne med hvidløg og urter)
  • Pastaskruer
  • Olie

Kog pasta som anført på pakken

Hak løg og hvidløg groft. Steg det i smør i en stor gryde. Tilsæt hvedemel og rør godt rundt i melbollen. Tilsæt mælk og varm sovsen langsomt op. Smag til med salt, peber og revet muskatnød. Hvis sovsen ikke er tyk nok, kan den evt jævnes med maizena.

Svits champignon et par minutter i sauterpande. Tilsæt porrer og svits yderligere et par minutter.

Bland saucen heri sammen med tomater og halvdelen af spinaten. Vend pastaen. Hæld i et stort ildfast fad.

Placer en stor tsk. flødeost i midten af en rødspættefilet. Tag 5-10 blade spinat og placer oven på osten.

Rul rødspættefileten og sæt en tandstik i toppen.

Placer rødspættefileterne øverst i fadet med pasta og drys med salt og olie på fisken.

Bag de fyldte rødspættefileter med spinat og flødeost i ovnen ved 200 graders varmluft i ca. 25min.

Ovnbagt laks med krydderurte- og fetatopping

2 pers.

  • 1/3 lakseside eller 2 stk. laksestykker (gerne med skindside)
  • 1 dl frisk kruspersille
  • 1 spsk frisk timian
  • 1 spsk frisk oregano
  • 1 spsk frisk purløg
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g god fetaost
  • 2 spsk græsk yoghurt 2%
  • Salt/peber
  • 1 nip chiliflager
  • 2 spsk citronsaft

Skyl laksen og tør den godt med køkkenrulle. Læg laksen i et smurt fadet med skindsiden nedad.

Hak alle krydderurterne og hvidløg fint. Rør fetaosten med den græsk yoghurt til en ensartet masse. Kom krydderurter og hvidløg i fetamassen, sammen med salt, peber, chiliflager, citron. Rør det hele godt sammen og fordel det på laksen i et tykt lag.

Bag laksen i ovnen ved 180 grader i ca. 15-20 min.

Fisk i fad med bacon, porrer, champignon og tomat

  • 250 g fisk f.eks. rødspætte eller sej
  • 6 skiver bacon
  • 1 stor porrer
  • 150 g champignon
  • 10 -12 stk. cocktailtomater eller 3 blommetomater
  • 1 spsk. paprika
  • 1 tsk. karry
  • 2½ dl. madlavningsfløde
  • ½- 1 ds koncentreret tomat
  • 2 spsk. Olivenolie
  • Salt og peber

(Husk ovnkartofler)

Rens porrer og champignoner og skyl tomaterne. Skær alle tre dele i skiver, men hold dem hver for sig.

Klip baconskiverne i halve og rist dem på en tør pande (lige nøjagtigt sprøde – ikke for meget) og dryp dem af på køkkenrulle. Kom lidt olie på panden og sauter porrerne til de er blødgjorte. Gentag med først champignon og derefter tomatskiver. Hold fortsat grøntsagerne adskilt.

Kom paprika og karry på panden, rør fløde og tomatpuré i og kog saucen godt igennem.

Dup fisken tør, skær den i mellemstore stykker og læg dem i et ovnfast fad.

Fordel først bacon, dernæst porrer, så champignon og til sidst tomatskiver over fisken. Husk at krydre med salt og peber undervejs

Smag saucen til og hæld den jævnt udover hele fadets indhold.

Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i 15 min.

Server sammen med ovnkartofler.

One Pot pasta med laks og mornaysauce

  • 2 stk. finthakket rødløg (eller alm løg)
  • 2 fed hvidløg
  • 100 gram champignon(eller squash, gulerødder, peberfrugt)(i skiver)
  • 100 gram frisk spinat
  • 200 gram tørret pasta(f.eks. penne, skruer)
  • 3 dl vand
  • 1/2 pakke/terning grøntsagsboullion
  • 250 ml mornaysauce
  • 2 tsk. tørret timian eller timiankvist(kan undlades)
  • 1 tsk estragon
  • 1 tsk. sød chilisauce
  • 1 tsk. salt
  • Evt. jævning
  • 2 stk laksefiletter (i mindre stykker)

Varm en gryde med olie. Tilsæt løg, hvidløg og champignon(eller andre grøntsager)

Vend kort rundt og tilsæt spinat, pasta, vand, mornaysauce, krydderier og bouillon (opløses under kogning). Kog op og kom låg på. Lad simre i ca. 8 min til pastaen er al dente. Vend rundt undervejs.

Jævn evt. saucen.

Laksefiletter, skåret i grove stykker kommer i gryden øverst. Læg låg på og damp fisken et par minutter til den ikke er gennemsigtig mere. Husk at laks ikke må få for meget, så bliver den tør.

Server den varme one pot pasta. Server eventuelt med parmesanost og lidt citronsaft.

Fisk med tomatpesto

  • 250 g fisk filet af rødspætte. mørksej, lyssej, kuller, eller ørred.
  • salt
  • tomatpesto

Læg fisken i et ovnfast fad. Fordel pestoene over fisken. Drys salt på. Sæt fadet midt i en 200 grader C forvarmet ovn ca. 15 minutter.

Server evt. pasta og ratatouille.