Kartofler og grønt i folie på grill

4 pers.

  • 800 gr små, nye kartofler
  • 200 gr cherrytomater
  • 1 bdt forårsløg (skåret i tynde skiver)
  • 2 rødløg eller alm. løg (skrællede og skåret i både)
  • 1 peberfrugt (renset og skåret i strimler)
  • 1 hvidløg
  • friske krydderurter (fx persille, timian, purløg, dild)
  • 40 gr smør
  • salt og peber

Skrub kartoflerne, kom dem i en gryde med letsaltet vand og giv dem et kort opkog (ca 5 minutter), til de er næsten møre men stadig har bid.

Hæld vandet fra kartoflerne og lad dem afdryppe, inden de skæres i mundrette stykker.

Læg 4 stykker folie klar på køkkenbordet.

Fordel kartofler, grøntsager og krydderurter på foliestykkerne.

Læg et par smørklatter på toppen, drys med salt og peber og pak folien sammen om kartofler og grøntsager med lukningen opad.

Læg kartoffelpakkerne på grillen (indirekte varme) i ca 15 minutter, indtil kartoflerne er helt møre og grøntsagerne er tilberedte men stadig har bid.

Grillet kylling på rotisserie

  • 1200 gram Hel Kylling
  • 1 fed Hvidløg
  • 75 gram Smør Blødt
  • Bredbladet persille
  • Peber
  • Salt
  • Frisk timian
  • ¼  Citron

Bland en kryddersmør af smør, persille, salt, peber, timian og revet hvidløg.

Løsn kyllingeskindet med fingrene lige ved halsen, lav en lomme og fordel smørblandingen med fingrene ind under skindet.

Gnid kyllingen ind salt og peber både indvendigt og udvendigt. Kom en 1/4 citron ind i kyllingen. Smør den med røget paprika rørt op i lidt olie.

Sæt kyllingen på rotisseri og sæt den over på grillen.

Steg 45-60 minutter ved indirekte varme ved ca. 175-200 grader.

Lammeculotte på grill

2 pers.

  • 2. stk. lammeculotte
  • 3 spks. Oliven olie
  • 1/2 Bundt frisk persille
  • 1 Øko citron (skallen skal bruges)
  • 1 Fed hvidløg
  • Salt og peber

Skyl og hak persille fint. Pres et fed hvidløg og riv skallen fra en citron. Bland det sammen med salt, peber og olivenolie.

Rids små firkanter i fedtsiden af lammeculotten.

Fordel persillemarinaden på kødet, du kan sagtens grille kødet med det samme, men det skader bestemt ikke, hvis det trækker et par timer i køleskabet.

Kødet skal tages ud af køleskabet ca. 1 time inden det skal grilles.

Start grillen på fuld varme og lad den blive godt gennemvarm.

Brun hurtigt lammet af på alle sider ved høj, direkte varme på grillen. Stil derefter grillen om til indirekte varme omkring 160°C-180°C og grill kødet færdig med fedtsiden op. Lammet skal grilles i 10-15 min til der opnås en kernetemperatur på ca. 56°C-58°C for rosa. Tiden det tager for at nå den rette kernetemperatur afhænger selvfølgelig af størrelsen på kødet samt varmen på grillen. Kødet vil stige et par grader efter det er taget af, så kernetemperaturen når op på ca. 60°C.

Når kødet er taget af grillen skal det hvile uden at være dækket til i 10 minutter. Dette for at holde saften inde i kødet.

Grillede kartofler med hvidløg i alubakke

4 pers.

  • 800 gram kartofler små
  • 4 fed hvidløg
  • 1 lille bundt timian
  • 1 lille bundt persille
  • 100 gram smør
  • flagesalt
  • peber

Kartoflerne skylles og koges møre. Hæld vandet fra og damp kartoflerne af. Kom kartoflerne i en alubakke.

Hvidløg pilles og presses ud over kartoflerne. Pil bladene af timiankvistene og kom ved sammen med fint hakket persille.

Vend det godt rundt, så smagen fordeles godt.

Skær smør i tynde skiver, og fordel det over kartoflerne.

Grill kartoflerne ved indirekte varme, hvor de skal have omkring 20 minutter. Vend dem rundt nogle gange undervejs, hvor du også med ske drypper smørret op over kartoflerne.

BBQ kylling med ost og bacon (Grill)

  • 4 kyllingefileter
  • Salt og friskkværnet peber
  • 50 g friskost (f.eks. Philadelphia)
  • 50 g revet cheddar
  • 1 jalapenos (eller peberfrugt)
  • 8 skiver serano skinke (eller 16 skiver bacon)
  • 1½ dl BBQ sauce

Skær hver kyllingefilet i to tynde skiver på den lange led og krydr med salt og peber.

Bland friskost og revet cheddar i skål. Skær jalapenos/peberfrugt i strimler, der passer i de 8 fileter.

Kom et par strimler peberfrugt og 1/8 af osten i hver kyllingefilet og rul fileten.

Læg 1 skive serrano skinke (eller 2 skiver bacon) på bordet og rul det om kyllingen. Smør med BBQ sauce.

Grill dem over indirekte varme i ca 25-30 minutter. Vend undervejs og smør med lidt mere BBQ sauce. Er grillen i stykker, kan de laves i ovnen ved 200°C 🙂

Krondyrssteg

  • 1 lille krondyrsteg (f.eks. filet, mørbrad, køllesteg)

Marinade:

  • 2 ramsløg – kan erstattes af hvidløg og purløg (begge dele!)
  • et par kviste timian
  • et par kvist rosmarin
  • et skvæt rapsolie
  • 2 dl rødvin
  • knust peber
  • 5 knuste enebær
  • ½ citron, saften

  • havsalt
  • 1 pk bacon


Lav en marinade af rødvin, rapsolie tilsat hakket ramsløg, frisk timian og romarin, knust peber, enebær og citronsaft.
Fjern hinder og sener fra krondyrstegen og lad den marinere 1 døgns tid f.eks. i en frostpose.

Tag stegen ud af posen, krydr med salt og dæk med bacon.

Læg på grillen med indirekte varme eller ved ca 210 grader i ovnen. Steg til en kernetemperatur på ca 59-62 grader. Hvis man kan lide, at den er lidt rosa i midten, vil det være optimalt at tage stegen af varmen ved ca 59 grader.

Tag stegen af, pak godt ind i stanniol og et håndklæde. Kødets kernetemperatur vil stige endnu nogle grader, imens den hviler. Lad hvile 20-25 minutter.

Grillet laks i gasgrill – med hjemmelavet marinade

4 pers.

  • 700 gram laks fersk laks med skind
  • Citronsaft

Marinade:

  • ½ deciliter olivenolie
  • 1 tsk. løgpulver
  • 1 fed hvidløg presset
  • 1 tsk. paprika
  • 1/2 tsk. salt
  • friskkværnet peber

Bland alle ingredienserne til marinaden, og den godt sammen.

Tjek laksen for eventuelle ben. Stryg hånden hen over laksen. Er der ben, er de nemmest at fjerne med en pincet. Smør så først laksen ind i citronsaft. Giv den rigeligt.

Giv fisken en omgang marinade, og massér den godt ind i laksen. Læg laksen i et alubakke eller et stykke sølvpapir, hvor du laver en lille kant hele vejen rundt. Lad den hvile fem minutter.

Tænd grillen – husk du skal grille ved indirekte varme. Lad grillen blive godt varm.

Stil så laksen ind i midten og luk låget. 15 minutter senere er laksen klar.

Svinekam på rotisserie i gasgrill (grillet flæskesteg)

  • ca. 1,6 kilo svinekam (hvis større end 2 kg. så del den evt. i to)
  • salt
  • eventuelt en håndfuld laurbær

Dup svinekammen tør, og tjek at slagteren har skåret sværene helt ned til kødet. Kom salt ned mellem alle svær!!!
Sæt så svinekammen på spyddet, og vær sikker på det sidder i midten, så det ikke falder af under turen i grillen.

Varm grillen op først, og sæt så dit rotisserie på. Sæt svinekammen på, stil alubakken under og luk låget.
Sluk for den inderste brænder, og hold en varme på omkring 200° i grillen. Typisk skal den yderste brænder stå på fuldt blus, men det afhænger af vejret.
Grill nu svinekammen cirka 45 minutter pr. kilo. De sidste ti minutter slukker du for motoren, og lader den grille færdigt en smule på skrå. Luk låget igen, og nu skulle sværen gerne blive helt sprød
Tjek kernetemperaturen i svinekammen med et stegetermometer (stop motoren og gør det), Tag stegen ud når kernetemperaturen er 65° . Lad stilen hvile ca. 15 min. utildækket.

Sauce:

Hvis du vil lave en god flæskestegssovs, kommer du en halv liter vand i en alubakke sammen med grofthakkede gulerødder, løg, lidt timian, en bouillonterning og 20 peberkorn. Husk at komme lidt vand på undervejs, så det ikke tørrer ud.

Si skyen i en kasserolle, og kog den op. Tilsæt et par teskefulde ribsgele, to deciliter fløde – og smag flæskestegssovsen til med salt, friskkværnet peber og rørsukker.

Fyldt kyllingebryst med mozzarella, basilikum, parmaskinke og urter – grill

Fyldt kyllingebryst med parmaskinke og urtedressing

2 pers

2 store kyllingebryster
2 skiver parmaskinke
4-6 skiver bacon
1 mozarellakugle
6 friske basilikumblade

Urteolie:
1½ spsk. god olivenolie
½ spsk. friskhakket rosmarin
½ spsk. friskhakket timian
½ spsk. friskhakket basilikum
½ fed hvidløg
Friskkværnet salt og peber

Bland alle de friskhakkede krydderurter med knust hvidløg, salt og peber og tilsæt olien. Lad gerne blandingen trække i et par timer.

Dup kyllingebrystet tørt med et stykke køkkenrulle, og skær en dyb lomme på tværs, i den ene side af brystet. Skær mozarella-osten i skiver, og halvér skiverne. Kom to halve skiver ind i kyllingebrystet sammen med to hele basilikumblade, og fyld herefter en hel skive parmaskine ind, så den lukker åbningen i lommen, så osten ikke løber ud under tilberedning. Vikl to stykker bacon rundt om brystet, så det også er med til at holde sammen på brystet.

Læg kyllingebrysterne i en foliebakke, men ikke for tæt sammen, og grill dem ved indirekte varme 220-240° i ca. 30 minutter.

Når kyllingebrysterne er klar til servering, hældes en generøs skefuld urteolie over

Hasselbackkartofler på grill

2-3 pers.

  • Ca. 1 kg kartofler
  • ½ dl olie
  • Salt/hvidløgspeber

Skræl eller vask kartoflerne Skær ridser i kartoflerne. Skær dem halvt igennem på den ene led, og herefter på den anden (så det bliver ternet). Læg kartoflerne i et aluminiums- eller stålfad. Pensl med olie på alle sider og krydr godt med salt og peber. Dryp resten af olien over. Der skal være olie i bunden af fadet, så undgår du at kartoflerne brænder fast. Dæk fadet med staniol

Grill kartoflerne ved indirekte varme ved laveste blus i et kvartér. Lad dem evt. først grille med toppen nederst. Vend herefter kartoflerne og grill yderligere 15 minutter. Er dine kartofler større, skal de nok have 2×20 minutter. Prik i dem undervejs. Når de er sprøde, gyldne og møre er de færdige ?