Gulerodssauce

2 personer

  • 2 alm løg
  • 500 g gulerod
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 spsk smør
  • 1 glas rødvin
  • 1 tsk basilikum
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. estragon
  • 1 tsk. chilisauce
  • 1 lille dåse konc. tomat
  • 1 terning oksebouillon
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber, sort

Hak løg og riv gulerødderne groft. Smelt smør og olie og svits løg og gulerødder deri. Når løgene begynder at blive klare, blandes krydderier, tomatpure og rødvin godt med grøntsagerne. Put bouillonterning i og giv det et opkog. Tilsæt de hakkede tomater og lad saucen snurre i 15-20 min. under låg. Tilsæt evt. lidt vand, hvis saucen er for tyk og smag den til med salt og peber.

Server saucen med pasta, revet ost og/eller flute.

Kyllingefrikadeller

4 personer

  • 400 g kylling
  • 1 løg
  • 100 g gulerod
  • 2 små æg
  • 2½ spsk. havregryn
  • 2½ spsk grahamsmel
  • 1 lille håndfuld frisk spinat
  • ½ pt. basilikum
  • 50 g soltørrede tomater
  • 1 dl. skyr
  • 1 dl. mælk
  • 1 tsk salt
  • peber, sort
  • 75 g feta

  • Smør og olivenolie til stegning

Rør hakket kylling med salt. Tilsæt øvrige ingredienser – på nær feta – og rør til en lind fars (ikke i røremaskine). Tilsæt feta og bland det forsigtigt i. Stil farsen i køleskabet i en time.

Form den til frikadeller og steg frikadellerne gyldne i smør/olie i ca. 4 min. på hver side ved ikke for høj varme.

H1 – 4 hf – løg, spinat, basilikum, gulerod, soltørrede tomater
H3 – 4hf – kød, æg
H4 – 1hf – havregryn, grahamsmel
Fedt – 4 spsk – feta, fedtstof til stegning

1 frikadelle = ca. 1/4 hf H1 og H3, lidt H4 og 1/4 spsk fedt

Berners-Lee-kage

squashkage opskrift

12 stk.

  • 1 revet squash (ca. 3 dl.)
  • 125 g hasselnødder
  • 150-200 g mørk chokolade
  • 2 æg
  • 1 dl brun farin eller muscovadosukker
  • 2 spsk honning
  • 1 stk vaniljestang eller 1 tsk. vanillesukker
  • saft af 1 appelsin
  • saft af ½ citron
  • 1 spsk kanel
  • 2 tsk bagepulver
  • 4 dl mel (evt. udskift 1 dl. med fuldkorn)
  • ½ dl. rapsolie

Squash rives. Nødder og chokolade hakkes.

Æg, sukker, honning og vanille piskes godt.
Øvrige ingredienser blandes i efterfølgende.

Bages i en lille bradepande (omkring 20×30 cm) ved 175º i 45-60 minutter.

Spidskålssalat med pære og mandler

Billedresultat for Spidskål

2 personer

  • 1 lille spidskål
  • 2 pærer
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber, sort
  • 1 stk granatæble
  • 50 g mandler
  • 1 spsk akaciehonning
  • 1 tsk salt

Snit kålen fint. Læg den evt. i vand med opløst salt, og lad kålen trække i ca. 20 min.
Ryst citron sammen med olivenolie, honning, salt og peber.
Vrid spidskålen fri for væde og vend den med i i tern pærer og dressing.

Mandlerne blandes med akaciehonning og salt. De kommes i ovnen i 5-10 minutter for at blive lidt sprøde.

Drys med granatæblekerner og mandler.

Ørred eller laks med spinat og tomat

2 personer

  • 250 g Ørredfilet eller laks
  • 150 g bacon i tern
  • 2  rødløg
  • 500 g spinat, helbladet
  • 3 spsk vand
  • 1 dl. madlavningsfløde
  • 125 g tomat
  • 2 tsk dijon Sennep
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber, sort
  • 1 tsk citronsaft

Svits bacon og rødløg i olien til løgene er bløde. Tilsæt spinat og vand – læg låg på og lad småsimre ca. 5 minutter til spinaten er tøet. Tilsæt fløde, salt, peber, sennep og sukker – lad småsimre til saucen tykner en smule. Smag til med citronsaft og evt. mere sukker, salt og peber. Vend tomaterne i til sidst.

Hæld spinaten i et smurt fad. Læg ørred eller laks over spinaten. Pensel evt. fisken og drys med salt og peber.

Sæt i ovnen ved 200 g i ca. 12 minutter.

Server med ovnkartofler

Bagte rødspætteruller med friskost & tomatsauce

Bagte rødspætteruller med friskost & tomatsauce

2 personer

  • 250 g rødspættefilet
  • 50 g Buko Pikant
  • 1 spsk persille
  • 1 tsk citronsaft

.

Tomatsauce:

  • 1 løg
  • 4 stilke oregano, frisk
  • 4 stk soltørrede tomater
  • 1 dåse hakkede tomater,
  • 2 tsk rødvinseddike
  • 1 tsk honning
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber, sort
  • 1 tsk olivenolie, ekstra jomfru

Smør rødspættefileterne med friskost, drys med persille og rul dem sammen. Læg rullerne i et ovnfast fad, dryp med lidt citronsaft og dæk fadet med folie. Damp rullerne i ovnen ved 200°C i ca. 15 minutter.

Svits løget i olivenolie, uden at det tager farve, til det er mørt. Tilsæt oregano, soltørrede tomater, hakkede tomater og rødvinseddike og lad saucen simre ca. 10 minutter, til saucen er jævn. Smag saucen til med lidt sukker, salt og peber.

Servér tomatsaucen til rødspætterullerne sammen med grønsager og friskkogt pasta.

Urtemarinerede kyllingebrystfileter

2 personer

  • 2 stk kyllingebrystfilet
  • 1 tsk smør
  • 1 tsk olivenolie
  • 1 tsk dijon Sennep
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk timian
  • 1 spsk persille

Brun kyllingefileterne hurtigt i fedtstof på en pande.
Bland sennep, citronsaft, knust hvidløg og timian.
Vend kyllingefileterne i krydderiblandingen, derefter i hakket persille og steg dem i ovnen i ca. 20 min. ved 200°.

Grøntsagslasagne

4-5 personer

  • 2 løg
  • 250 g champignon
  • 2 fed hvidløg
  • 3 gulerødder
  • 4  porrer
  • 1 fennikel
  • 1 spsk olivenolie
  • 200 g røde linser – gerne kogt og most med broccolistokke
  • 2 dåser koncentreret tomat
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 tsk oregano
  • 1 tsk salt

.

Bercamelsauce:

  • 8 dl minimælk
  • 3 spsk mel, hvedemel
  • 3 g muskatnød
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber, sort
  • 100 g skyr naturel

.

ELLER Blomkålssauce

  • 150 g revet cheddar
  • 12 stk fuldkornslasagneplader

Grøntsagerne ordnes, gulerødderne rives groft, porrerne skæres i tynde ringe, fennikel og løg hakkes fint og hvidløget presses. Løg svitses til de begynder at tage farve. Tilsæt champignon og hvidløg og svits. derefter tilsættes de øvrige grøntsager og de svits til de er næsten møre. Tilsæt hakkede tomater, tomatpuré og oregano. Smag til med salt og peber og giv saucen et opkog. Sluk pladen, men lad gryden med saucen stå og få eftervarme.

Put 7 dl. mælk i en gryde og bring det i kog under omrøring med piskeris. Ryst resten af mælken med melet i en melryster og pisk det lidt efter lidt i den kogende mælk. Bring saucen i kog, tilsæt muskatnød, salt, peber, skyr og revet ost under omrøring.

Smør et ildfast fad med høje kanter. Læg først et lag grønsagssauce, derefter bechamelsauce/blomkålssauce og så lasagneplader. Fortsæt til det hele er brugt. Slut med et lag bechamelsauce/blomkålssauce. Stil fadet i ovnen ca. 45 min. ved 200°.

Superfood Mysli

20 portioner

  • 1 dl flydende honning
  • 4 spsk rapsolie, koldpresset
  • 2,5 dl vand
  • 5 dl havregryn
  • 5 dl rugflager
  • 1 dl havreklid
  • 1 dl hørfrø
  • 2 dl solsikkefrø
  • 1 dl hasselnødder
  • 1 dl mandler
  • 1 dl valnødder
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl rosiner
  • 1 dl tørrede tranebær
  • 50 g tørrede kirsebær

Knus hørfrø og hak nødderne. Bland honning, olie og vand og hæld det ud over alle de andre ingredienser fraregnet de tørrede bær og rosiner. Bland det hele godt sammen, og hæld det derefter ud på en bageplade med bagepapir. Rist i ca. 30 minutter i ovnen ved 200°. Vend blandingen et par gange. Tag pladen ud og lad myslien køle af, inden du blander de tørrede bær og rosiner i. Opbevares mørkt i en lufttæt beholder.

Squashpasta med spinat og flanksteak eller kalvelever

2 personer

  • 2 tsk olivenolie
  • 2 tsk smør
  • 2  fed hvidløg
  • 375 g flanksteak eller kalvelever (+ mel og salt)
  • 450 g spinat
  • 100 g madlavningsfløde – eller Buko neutral og bouillon
  • 40 g citronskal
  • 40 g citronsaft
  • 400 g squash, zucchini
  • 200 g pasta, fuldkorn

Flæk hvidløgene, lad fedtstoffet blive varmt i en pande og tilsæt de flækkede hvidløg.

Brun flanksteak ca. 1 min. på hver side og drys med salt og peber. Steg den derefter ved svag varme ca. 12 min. – vend kødet af og til. Tag flanksteaken op og hold den varm. Skær kødet i tynde skiver lige inden serveringen.

ELLER Leveren renses for hinder og skæres i skiver ca. 0.5 cm. tykke. Bland mel med salt og peber. Vend leveren i heri. Steges på panden 5-6 minutter på hver side. Tages af og holdes varm.

Kom imens fløde(eller buko smeltet i bouillon) og spinat i en lille tykbundet gryde. Lad spinaten tø op ved svag varme og under låg i ca. 2 min.

Kog pastaen. Skyl og tør squashen og høvl den i lange strimler med en kartoffelskræller – kasser det midterste af squashen, hvor den er blød og har kerner.

Smag  spinat med fløde til med citronskal, -saft, salt og peber. Bring blandingen i kog og vend squashstrimler og pasta i. Kom retten i et stort dybt fad, fordel kødskiverne på toppen og server straks.